G U L D H A M M E R . O R G

Jeg har siden sidste sommer været skrevet op til en 2. værelses lejlighed i den afdeling jeg bor i nu. Sidste år fik jeg tilbudt en på 2. sal som jeg dog endte med at sige nej tak til, primært på grund af, at der ikke er nogen altan, og at min højde og skråvægge ikke er den bedste kombination.

Nu har jeg så fået tilbudt drømmelejligheden! Jeg står godt nok som nummer 3, men chancen for at få den er alligevel til stede, men timingen er bare overhovedet ikke perfekt. Økonomisk kan jeg nok godt klare huslejen nu, men jeg aner ikke hvad min indtægt består af pr. 1 januar, og så er det næppe specielt smart at fordoble sin husleje. Jeg kan heller ikke helt se hvordan jeg skal kunne møblere en 71 kvm lejlighed med den samme mængde møbler som jeg i over 4 år har haft på 36 kvm, så meget lort har jeg trods alt heller ikke fået skrabet sammen.

Så jeg må nok desværre tage den helt igennem fornuftige beslutning og takke pænt nej til lejligheden. Var tilbuddet dog bare kommet om 6-9 måneder og ikke i dag. Kan så bare håbe på, at der bliver en større lejlighed ledig til den tid også selvom folk nærmest skal bæres ud før de flytter herfra, og som min nabo siger - så ser de alle alt for friske ud

… men det må altså gerne stoppe med at regne bare for en stund så jeg kan få handlet lidt

… har mit nye liv formet sig noget anderledes end jeg nogensinde havde troet ville være muligt. Det har egentlig ikke været en kamp at vænne sig til en ændring i kostsammensætningen, men det har nok også en stor indflydelse, at den ændring jo egentlig allerede startede sidste år ved juletid.

Det store problem er egentlig, at jeg ikke spiser nok. Min mave er endnu ikke 100% velfungerende, og meget af det er sikkert mentalt, men det koster en del flere kræfter end jeg havde troet det ville - men gejsten mister jeg ikke sådan.

Men jeg vil egentlig slet ikke pive over for lidt fødeindtag og en mave der driller - jeg vil langt hellere juble over de mål jeg har nået indtil nu

Jeg hoppede på vægten for lidt siden - endda selvom det er aften - og hvis man ser bort fra den forskel der helt sikkert er på hospitalets vægt og min egen, så har jeg, på 7 uger, tabt 20,6 kg. Det er næsten ligeså meget som jeg tabte fra forundersøgelsen i december til operationen for 7 uger siden, og jeg kan slet ikke få armene ned.

Jeg er glad, jeg er nærmest lykkelig, og så betyder maveproblemer slet ikke så meget længere

… var sidste gang du fucker med mig?

Ovenstående ord stammer fra en måske kommende popdronning på den danske musikscene, og med den tekst, så er hun bestemt ikke helt på den gale vej. Selvom fremgangsmåden i sangen næppe er den mest fornuftige, så er der helt sikkert mange der har haft lyst til at anvende den i tidens løb

Ikke mere snak nu, lad os få lidt musik på også

Sys Bjerre - Malene

Lige nu, er jeg ligeglad med, at mit håndled stadig er blåt. Ligeglad med, at jeg ikke helt kan det jeg plejer. Ligeglad med, at maven stadig er lidt spøjs og ligeglad med meget meget andet.

Jeg har lige spist det første halve stykke rugbrød (uden kerner) siden operationen. Rugbrød er nok det jeg har savnet mest, og selvom jeg skal spise meget langsomt, så var det nærmest helt fantastisk at sætte tænderne i denne herlige spise for første gang i det nye liv.

Jeg må nu også begynde at få frugt og friske grøntsager igen, og det er slet ikke så tosset, og det gør det hele noget nemmere når maden igen begynder at ligne det man er vant til.

Pga. operationen, er jeg selvfølgelig sygemeldt fra arbejde for en stund. Med udgangspunkt i min sygemelding, fik jeg i sidste uge et skema jeg skulle udfylde mht. hvad der er galt med mig, og selvom der ik var plads til at skrive alt det jeg fejler, så fik jeg da oplyst om hovedårsagen til min sygemelding

I dag da jeg tømte postkassen var der så et brev fra den kære kommune. De prøver på at fortælle mig, at jeg ikke har haft nok timer til at få sygedagpenge, men at jeg kan anke afslaget.

Hvorfor dælen siger de så i første omgang, at jeg skal have dem? Jeg har ikke selv bedt om dem, men takkede da pænt ja tak, da de skrev de ville af med dem. Det lugter dog mest af, at den ene hånd ikke ved hvad den anden laver, for det ville jo kun kræve et opslag i systemet for at se mine samlede arbejdstimer i de sidste 13 uger.

Men måske de bare er vilde med at sende breve ud, og bruge en masse frimærker til ingen verdens nytte. Og det på trods af, at jeg bor 300 meter fra kommunen

Jeg har med vilje holdt mig fra vægten siden operationen, men i dag kunne jeg ikke lade være længere. Jeg købte inden operationen en ny badevægt, og den kom jeg så til at teste i dag.

Om den passer med hospitalets vægt er jeg ret usikker på, men hvis den bare passer nogenlunde er der røget 6,5 - 7,5 kg siden d. 6/6. Det er meget, det er også noget mere end jeg turde håbe på, og forhåbentlig er det sandt. Om ikke andet må jeg se om min læge vil veje mig i morgen når mine hæfteklammer skal hives ud af maveskindet - det glæder jeg mig ikke lige til :-S

Uge 23 siden skal da vist også snart laves om, skal bare liiige finde ud af hvordan den nye vægtudviklingsting skal se ud

Når man bliver behandlet på privathospitaler - i hvert fald Mølholm - får man selv en udskrift af ens journal med hjem, og så kan man selv aflevere den til ens egen læge. Dette gøres åbenbart fordi de også udfører behandlinger der umiddelbart måske ikke kommer ens egen læge ved.

Jeg har derfor fået en journalkopi med hjem efter jeg blev udskrevet i lørdags, og kunne egentlig godt bruge et lille latinkursus. De skriver bl.a.

Intraabdominal adipøs, men gode oversigtsforhold. Leveren er af naturlig størrelse. God mobilitet på orale jejunum. Anastomoserne kan anlægges uden væsentlig stramning.

Jeg er lidt blank i den her forbindelse, men der er åbenbart hverken tåget eller noget indeni mig

… når man kommer rendende med et håndled som jeg gør i disse dage.

Jeg kan vist ikke helt tåle at få lagt nåle ind i min pulsåre så der kan blive målt puls og blodtryk. Heldigvis er det ikke ligeså ømt som sidste gang jeg så sådan ud

Puha - man bliver da helt forpustet af sådan et forløb.

Indlagt fredag klokken 9.00.
Gik selv på operationsstuen 10.10.
Blev kørt tilbage til min stue 11.35.
Registrerede første gang hvad klokken var 11.45.
Var oppe og gå første gang klokken 13.50, og det gentog jeg en masse gange inden sengetid.

Efter en utrolig nat, stod den på morgenmad 6.30, et fantastisk bad, et gruppe møde sammen med de andre der blev opereret i går, og så den første omgang suppe.

Nu er jeg så hjemme igen, og tilbringer de næste dage hos min mor. Den første uge står den på flydende kost inden jeg må begynde at få blendet mad - nogen der sagde babymos?

Det er utroligt man kan have det bare nogenlunde OK efter sådan en omgang, det værste er faktisk den luft de har pustet ind for at komme til - det gør ondt når den skal ud igen. Og jeg skulle egentlig mene, at jeg er stor nok, ingen grund til at puuuste mig større

Nogen der kgiger forbi til en kop suppe?