G U L D H A M M E R . O R G

Ja sådan kan man selvfølgelig også spise sin mad

… at det stormer meget, når selv jeg har problemer med at stå fast

Ja, der er faktisk gået et år og nogle dage og jeg føler det er på tide at gøre status. Selvom beslutningen om at ændre mit liv drastisk blev truffet for et par år siden, så var det først sidste år ved denne tid, at arbejdet virkelig gik i gang. Det har været et år med både op- og nedture og det har været møg hårdt, men jeg har ikke været et sekund i tvivl siden jeg for alvor kastede mig ud i at ændre mit liv, heller ikke selvom jeg aldrig havde forestillet mig, at det ville blive så hårdt.

En ting er at ændre på alle de dårlige madvaner man af forskellige årsager har opbygget undervejs. Det er svært ja, men havde jeg ikke startet på det, havde det været med livet som indsats. Det kan det egentlig stadigvæk være, men jeg tror og håber på, at jeg traf beslutningen i tide. Det er straks værre når ens facade begynder at krakelere, og skeletterne kommer ud af skabene. For selvfølgelig er der en grund til, at jeg har misvedligeholdt min krop som jeg har gjort, og grunden er ikke kun mangel på rygrad. Det er i den grad ikke kun et spørgsmål om at ændre på kost- og motionsvaner, men en helt ny måde at leve sit liv på. Jeg er i færd med at finde mig selv på ny, og det er en mærkelig følelse først i min alder at skulle til at finde ud af hvem jeg virkelig er. Jeg har, som mange andre svært overvægtige personer, gemt mig bag mit ydre, og selvom jeg stadig er stor, er jeg også nødt til at forholde mig selv på en helt ny måde. Jeg er nødt til at forsøge at placere mig selv i centrum i mit liv, og det er ikke altid lige nemt - men jeg skal nok klare mig!

Selvom jeg har fået hjælp af lægerne til at ændre mit liv, så er det stadig mig der skal gøre det hårde arbejde - heldigvis! Hovedet har haft svært nok ved at følge med som det er nu, hvordan ville det så ikke være, hvis andre bare gjorde arbejdet for mig? Jeg er lykkelig for, at jeg har fået en chance til, og jeg har ikke tænkt mig at spilde den, det skylder jeg frem for alt mig selv.

Men det hele er alligevel lidt vemodigt lige nu. Jeg skulle have færdiggjort min uddannelse i juni måned. Jeg prøvede dengang at skrive min afhandling mens jeg ændrede mine vaner for at smide 23 kg før operationen, men det kunne jeg ikke fuldføre. Da jeg i maj måned besluttede mig for ikke at aflevere havde jeg det godt med den beslutning. Det føltes som det helt rigtige at gøre, og det er jeg stadig ikke i tvivl om, at det var. Men afhandlingen skulle jo skrives, og jeg startede på 2. forsøg d. 1 september. Jeg har dog måtte indse, at helbreddet vist ikke har været helt så godt som jeg troede det ville være. Blandet sammen med en udpræget mangel på energi, dødsfald i familien og en lang række andre ting har det endnu engang været umuligt for mig at gennemføre, og et par dage før afleveringsfristen måtte jeg indse, at jeg ikke ville nå i mål. Jeg skulle have forsvaret min afhandling i morgen, og jeg ville lyve hvis jeg påstod, det ikke gør bare en smule ondt ikke at kunne gennemføre det i denne omgang. Selvom jeg inderst inde ved, at det igen nok er det rigtige at gøre, så er det noget sværere at acceptere denne gang, for når man heller ikke afleverer på 2. forsøg, så er man et eller andet sted lidt en fiasko.

Jeg har dog valgt at lade mig være en fiasko for en stund. Jeg er som en korkprop der altid kommer op til overfladen igen, og jeg ved, at jeg d. 1 maj 2009 vil aflevere en kandidatafhandling jeg er tilfreds - eller i hvert fald næsten tilfreds med - og det er vist det der tæller nu. Jeg ved nu, at jeg også kan gabe over for meget, og at jeg så kommer til at betale prisen, men jeg er næppe den første det er sket for.

Med alt dette skrevet, er der kun tilbage at gøre status. Her 367 dage efter mit nye liv startede har jeg smidt over 55 kg. Der er samtidig røget snart en meter i omkredsen hvis man ligger målene over ryggen, i taljen og over hofterne sammen, og det er stadig voldsomme tal for mig. Min krop har heldigvis aldrig haft det bedre, og det kan jeg forhåbentlig også snart sige om min hjerne. Om ikke andet, kan jeg i hvert fald sige, at jeg er blevet meget klogere i løbet af de sidste 367 dage, og jeg vil ikke være noget af det foruden.

Udover den udvikling jeg selv har gennemgået, har jeg også fået lov til at følge med i andre menneskers udvikling, og det er mindst ligeså interessant som min egen. Jeg har mødt nogle fantastiske mennesker, og jeg vil ikke være nogen af dem foruden.

Tak folkens - I er sq for fede! (på den gode måde altså)

Selvom der er en naturlig begrænsning på hvor meget sødt jeg kan spise, så synes jeg alligevel ikke, at vi helt skal glemme kaloriereglerne

1: Hvis du spiser et eller andet og ingen ser det, så indeholder det ingen kalorier.

2: Hvis du drikker en light sodavand og dertil spiser en plade chokolade, så bliver kalorierne altid ødelagt af din light sodavand.

3: Hvis og når du spiser sammen med andre, er det kun de kalorier, du spiser mere end de andre, der tæller.

4: Spise, som indtages med medicinsk formål for øje, f.eks. varm chokolade, rødvin, cognac, tæller aldrig!

5: Jo mere du omgås omfangsrige personer i din hverdag, desto slankere virker du selv.

6: Spise, som bliver indtaget i forbindelse med underholdning, f.eks. når du ser video eller hører musik, indeholder ingen kalorier, da det ikke spises og opfattes som næring, men som en del af underholdningen.

7: Bagværk indeholder ingen kalorier, hvis man brækker små stykker af og spiser det styk for styk, idet fedtet fordamper når kagen brækkes i mindre stykker.

8: Alt, hvad der kommer fra knive, grydeskeer og gafler, som slikkes under og i forbindelse med madlavning indeholder ingen kalorier, da det jo er en del af madlavningsprocessen.

9: Mad og spise, der har samme farve, har også samme kalorieindhold (f.eks. tomater/jordbærmarmelade, svampe/hvid chokolade).

10: Mad, der er frosset, indeholder ingen kalorier, da kalorier er en varmeenhed.

Sådan er det bare!

… Ordene blev sagt af min treårige nevø i fredags, mens han pegede på mine kraveben. Jeg kunne med ro i stemmen berolige knægten med, at det altså bare er knogler. Han var dog lidt skeptisk indtil han tog mod til sig for at mærke på dem, men den skepsis forsvandt som dug for solen da han havde fået dem undersøgt nærmere.

Da jeg efterfølgende informerede ham om, at mormor også har knogler på det samme sted, var han klar til at tage ind til hende for at se efter!

Jeg har altså en genial vicevært!

Snakkede med ham den anden dag om muligheden for at begynde at flytte i morgen eller fredag. Det kunne sagtens lade sig gøre, så det var en dejlig nyhed at få. I dag spurgte han så, om jeg ikke ville begynde at flytte her til aften, for så ville han da lige gøre det han var i gang med færdig, og så skifte cylinderen så de nøgler jeg har fået fra boligselskabet ville passe.

Som sagt så gjort - da jeg kom fra arbejde kunne jeg begynde at flytte, og har selvfølgelig allerede båret de første ting ind ved siden af

Så lige nu har jeg to lejligheder - så kan jeg jo selvfølgelig skifte lidt imellem hvor jeg vil sove, gå i bad og spise, lige helt til på mandag

Er jeg forresten den eneste der ret godt kan lide lugten af “ny” lejlighed? Her tænker jeg på nymalede vægge og nylakerede gulve.

… men jeg har ikke taget et målebånd med?

Hvad dælen sker der for folk? Det er næppe nogen hemmelighed, at jeg flytter lige om snart, og at min nuværende lejlighed så selvfølgelig er sagt op. Det er heller ingen hemmelighed, for dem der har boet til leje, at man så kan risikere at skulle vise lejligheden frem til evt. kommende lejere, men der er dog visse folk der burde overveje at tænke bare lidt selv.

Der dukkede lige en gut op. Han har været her før, og var vist ikke helt tilfreds med størrelsen - på lejligheden altså, for han troede det var en 2. værelses. At det fremgår af alle papirer, at det kun er en 1. værelses er noget helt andet, men altanen kan vel også betragtes som et værelse hvis man tager de optimistiske briller på.

Denne gang ville han dog gerne lige måle op for at tjekke om altanen kan bruges til soveværelse. Pt. opbevarer jeg både møbler og flere andre ting på altanen så det er lidt svært at komme til, men selvfølgelig må han da måle op. Han havde bare ikke selv taget et målebånd med. Selvom jeg lever i flytterod, så ved jeg da heldigvis hvor mit værktøj er henne, men synes alligevel det er en smule mærkeligt at tage ud for at måle op, og så ikke have noget med til at måle med. Måske han havde regnet med, at han kunne klare det ved at ligge sig ned, og se hvor mange gange han kunne gøre det før han var i den anden ende af rummet?

Men siden han nu har været her to gange, og svarfristen så vidt jeg kan regne ud er overskredet for længst, så håber jeg da på, at lejligheden er udlejet pr. 15 december, så jeg ikke hænger på dobbelt husleje mere end højst nødvendigt. Ville så bare gerne, at han havde været bedre til dansk end tilfældet er, da jeg har det bedst med at kunne kommunikere bare nogenlunde med mine naboer

Jeg er normalt ret glad for min læge, men jeg er ikke videre glad for de ventetider der desværre er. Jeg har i den senere tid været nærmest kronisk træt ligemeget hvor meget eller hvor lidt jeg sover. Da jeg ikke helt optager vitaminer som alle andre mennesker gør, kan det nemt være fordi jeg mangler et eller andet, men det er lidt svært selv at teste det, så jeg skal omkring en læge inden der kan ske mere. Jeg er dog ikke typen der overrender min læge, og det har derfor taget lidt tid for mig at bestille en tid, men i dag skulle det være!

Da jeg vil ind til en bestemt læge, er der en måneds ventetid på en tid hos hende. Jeg kunne sikkert sagtens få en tid hos en anden læge i lægehuset før, men jeg er altså træt af - og for træt til - at skulle sætte dem ind i alt muligt, for selvom de kan læse i min journal, så kender de mig trods alt ikke så godt som min egen læge gør.

Måske jeg skulle have bedt klinikdamen om at ringe og vække mig inden jeg skal være der, for jeg risikerer da at falde temmelig meget i søvn inden vi har d. 17. december

… for enden af regnbuen?

… skal alle de andre ledige, og ikke-ledige, søge de samme jobs som jeg?

Da jeg forhåbentlig snart er færdiguddannet er det naturligt at begynde at kigge lidt efter job. Jeg har dog kun søgt 3 indtil videre, men fælles for dem alle 3 er, at jeg faktisk synes de lød meget interessante, og jeg kan uden de større problemer se mig selv i sådanne stillinger.

De første to har jeg desværre fået afslag på. Der har været hhv. 170 og 179 ansøgere - men kan alle de mennesker ikke bare holde sig fra de jobs jeg er interesseret i?

Jeg mangler stadig svar fra det sidste sted, og det job vil jeg egentlig rigtig gerne have. Jeg skal godt nok transportere mig selv lidt frem og tilbage hver dag, men det kan være, at det ender med at blive en fordel i den sidste ende!

Er der ikke lige en der kan trylle lidt?